Login ->
Skrivestue
Her samler jeg citater og tanker, som jeg ikke lægger op som blogindlæg. Dette er mit lille kreative og tankevækkende hjørne af skrivestuen.
Drei Tische
Eine Zeit
Sechs Welten
Drei Tische
Heute bei Junge
Ich sitze auf der Couch, draußen zieht ein Sturm auf. Dennoch sitzen sie draußen: zwei Männer in einer Verhandlung, Mutter und Tochter, sie lächeln und trinken Kaffee und Saft, ein Paar mit Labrador, das sich streitet. Drei Tische nebeneinander. Und alle sechs Personen sitzen dort zeitgleich. Jeder erlebt eine andere Realität, während ich sie durch die Glasfront beobachte wie Schauspieler auf einer Bühne. Das kommt mir sonderbar vor. Und ich denke in diesem Moment, dass sie alle gerade etwas komplett Unterschiedliches empfinden. Der eine geht Konkurs oder gründet ein Geschäft oder lässt einen Deal platzen oder plant etwas, die andere beneidet die andere oder denkt an ihren Geliebten, ihren Mann, ihren Freund, ihre Freundin oder genießt einfach nur den Moment, das Beisammensein, den Beginn des Studiums, den Umzug in die neue Wohnung, den gemeinsamen Urlaub und die anderen denken an Scheidung, Hundeerziehung, sind wütend, hoffen auf Versöhnung, denken, der Urlaub ist vorüber und der Kaffee schmeckt nicht und nun wirft er mir auch noch vor, wie ich den Hund zu erziehen habe, nur weil er schon so viel mehr Hunde hatte als ich.
Und wer es noch nicht wusste: Ja, so ist das, wenn man keinen großen Filter hat, alles aufnimmt, deutet und dazu auch noch viel Fantasie hat und täglich mit Romanfiguren spricht. Ich habe nichts gehört, von dem, was draußen gesprochen wurde. Ich habe nur meine Vermutungen angestellt. Am liebsten hätte ich sie gleich ins Laptop hineingetippt. Ich saß übrigens nicht bei Junge am Markt, sondern bei dem an der Einfahrt in Wismar. Da geht das fantastisch. Setzt euch einfach mal auf die Couch mit Blick nach draußen! Das nächste Mal sollte ich mein Laptop mitnehmen.
Oft liege ich übrigens nah dran, an der Realität - was man so 'Realität' nennt. Das ist ganz sonderbar. In letzter Zeit besuchen mich Menschen, die mir direkt oder indirekt mitteilen, dass meine Romane nah an 'der' = ihrer Realität sind. Vor ein paar Tagen sagte ich: Ja, manchmal ist die Fantasie näher an der Realität, als man denkt.
3 Tische, eng nebeneinander, 3 Situationen, 6 Welten – weit entfernt voneinander - Hier fühle ich mich gleich ein wenig dazu herausgefordert, als Autorin das verbindende Element zu finden oder etwas, das diese Personen früher oder später miteinander verbinden könnte.
In diesem Sinne liebe Gruß in deine, Ihre, eure Welt! Und ich trinke meinen Kaffee auch woanders. Es ergab sich heute so. Liebe Grüße von Bente!
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
CITATER
Nogle gange føles det som om livet har haft en af sine dagerakte ud og sagde: 'Jeg vil give dig alt! Du skulle blive sådan en rosenrød dag, der skinner i hukommelsen, når alle andre er glemt.« Det er sådan en dag.
Malin, på ferie fra Saltkrokan, Astrid Lindgren
"Du bærer alle aldre i dig. Nogle gange kommer den ene ud, andre gange den anden.”
Astrid Lindgren, Dagens Nyheter, 8. september 1959.
"Selv om de levede for at være så uheldige fyrreårige, som hun lige havde forudsagt, ville de stadig huske deres vidunderlige sommerlege, den vidunderlige følelse af at løbe barfodet på sommeraftener over præriens bløde græs, som vandet i floden Åen boblede varm og venlig mellem tæerne, mens du plaskede hen over Eva-Lottas gangbro på vej til et afgørende skænderi, eller hvordan solen skinnede gennem de åbne luger ind i bagergulvet, indtil selv træbjælkerne duftede af sommer.”
fra Kalle Blomquist, Eva-Lotta og Rasmus, Astrid Lindgren
Sangen "Sense of Doubt" af David Bowie
Jeg har lige fundet en sang af David Bowie til mit nye Instagram-indlæg (Reel), der passer vidunderligt til den stemning, der hersker i begyndelsen af 2. bind af "World Without Earth". Så fandt jeg ud af betydningen af teksten og tilblivelsen af sangen og blev fascineret, for i begyndelsen af min science fiction-roman "Luminary Warriors" spiller spillekort også en rolle og tilfældigheder og fantasi alligevel! Og nu læste jeg følgende om sangen af David Bowie: Oversat til tysk:
Producer Brian Eno udviklede et sæt "Oblique Strategies"-kort, der indeholdt kryptiske "instruktioner" for at hjælpe med optagelsesprocessenAlbum Heroes at hjælpe. Eno og Bowie valgte tilfældigt et kort og holdt det hemmeligt for hinanden. Bowie valgte "Emphasize the differences", mens Eno valgte "Try to make everything as similar as possible", og dette paradoks dannede grundlaget for denne mørke, men atmosfæriske instrumental. Eno sagde: "Det var ligesom et spil. Vi skiftedes til at arbejde på det; han ville lave en overdub, og jeg ville lave den næste, og han ville gøre den næste... Jeg prøvede at glatte det ud og gøre det til et kontinuum, [mens] han forsøgte at gøre det modsatte. kilde
Lu C. Ohm, skrevet den 18. januar 2024
Flotryllestavog fantasi
Hovedpersonerne i mine romaner, især Rodiwana-serien, er præget af et rigt indre liv. Nogle af dem, som Erik og Solveig, har særligt følsomme antenner og opfatter mere end andre. Fantasi spiller en stor rolle i alle mine romaner og er drivkraften, hvorfra alt bliver til.
I plot", men siden 2023 har jeg konstrueret mere og mere for ikke at gå for overhånd og udvikle et hurtigere plot. Det er særligt tydeligt i min roman "Luminary Warriors", der udkom i januar 2024 og har bl.a. et selvstændigt, spændende plot Men dette plot udviklede sig også stort set af sig selv.
Jeg kan slet ikke skrive efter "opskrift". Selv når jeg skriver ned, hvad der skal komme næste gang, fortsætter jeg altid med at skrive præcis, hvor jeg er, og nogle gange, mirakuløst, falder alt på plads på en måde, der fuldender plottet. Jeg elsker at overraske mig selv, når jeg skriver.
Nogle gange er jeg nødt til at blive ved med at skrive for at se, hvad der så sker. Så udvikler plottet sig som af sig selv, og det ser ud til, at jeg bare skriver det med. I sådan et tidløst øjeblik/tilstand, der kan vare i timevis, ser jeg på den nye tekst, mens mine fingre ser ud til at få deres eget liv. Selvom jeg ikke er en stor fan af anglicismer, kalder jeg det "flow" eller "at være i strømmen" og nyder denne tilstand.
Ulempen er nogle gange, at jeg ikke længere kan se film om aftenen, fordi jeg er for opslugt af min roman.
skrevet af Bente Amlandt den 12. januar 2024
I dig
Det højlydte barn
ønskede at blive hørt.
Det stille barn
gemte sig.
Det er en
i dig...
22/01/2024
En genfundet tanke:
Jo mere de levede udefra, jo mere levede jeg indeni.
“Lotta, du behøver ikke at afbryde, når store mennesker taler. Du må vente til de er klar." "Haha," sagde Lotta, "det har jeg prøvet, men det nytter ikke noget. De bliver aldrig færdige."
Børnene fra Noisemaker Street. Astrid Lindgren
Hvem skriver jeg for?
jeg skriver
for folk i mit hoved. For de karakterer, der er i mig.
Jeg skriver for Lando, for Isobald Eismann...
Og alle de andre, der vil ud.
Jeg har lige læst dette:
Jo ældre vi bliver, jo mindre bliver vi
vores ønskeliste. Fordi tingene
som vi virkelig ønsker
du kan ikke købe det.
"Spunk!" sagde Pippi triumferende. "Spunk?" spurgte Tommy. “Hvad betyder det?” “Hvis bare jeg vidste det,” sagde Pippi. "Det eneste, jeg ved, er, at det ikke betyder støvsuger."
Fra Pippi finder en spunk
Astrid Lindgren
Mine venner, millionærerne
Jeg citerer her en besked, jeg modtog via Messenger:
God morgen ! Jeg håber du har det godt ?....
Mit navn er ... af tysk oprindelse, men er i øjeblikket indlagt i Frankrig. Jeg er leder af en mineralvandsproducent, jeg er 47 år gammel. Mens jeg surfede på internettet på trods af mit dårlige helbred og synlighed, stødte jeg på din profil, fordi jeg så din profil på min tilføjelsesliste og fandt den velrenommeret og ansvarlig. Jeg håber virkelig, du er en troende som mig?
Jeg vil gerne donere penge til dig. en donation på €265.000.. Jeg vil gerne vide, om du er interesseret i min donation? Jeg venter på dit svar.
OBS SATIRE: Følgende er mit udkast - falsk svar på den falske anmodning:
Hej, jeg er meget glad for, at du skriver til mig, da jeg tilfældigvis står i en lignende situation. Det er så rart, at vi mødes her, fordi du gør et meget seriøst indtryk på mig, og du ser ud til at være meget ansvarlig. Dit tysk er ikke så godt endnu, men jeg kan godt forstå dig, og det er det vigtigste! Jeg sidder i bestyrelsen for en stor tysk virksomhed, hvis navn jeg ikke kan nævne her. Jeg vil gerne samarbejde med dig om at starte en fond for folk, der har for mange penge og ikke ved, hvad de skal stille op med dem. Send mig venligst dine kontaktoplysninger, så vi kan oprette fonden og samle vores penge. Venlig hilsen og på gensyn!
Min personlige samling af tanker om emnet "tid" og "at blive ældre"
Hvor kommer ordet "alder" fra?
Oprindelse: Mellemhøjtysk alter, oldhøjtysk alter, germansk *aldra-, indoeuropæisk *altro-, som hører til roden *al- "at vokse, at nære"; ordet har været brugt siden omkring 800. Synonymer: alder.
Tid
For noget tid siden hørte jeg sætningen i et radiospil: "Kender vi hinanden fra en tid, hvor vi havde endnu mere liv foran os?" Det rørte mig.
Nu hvor jeg selv har passeret zenit, beskæftiger jeg mig nu og da uundgåeligt med emnet "tid" og at blive ældre.
Alder
Kender du ordsproget: Alle vil gerne blive gamle, men ingen vil være gamle?
I vores samfund ser det ud til at det at blive gammel ikke længere eksisterer så meget som det plejede, fordi alle vil se ud og være unge, ungdommelige, fit, smarte og sporty så længe som muligt. Der plejede at være rigtige bedstemødre med plisserede nederdele, perm, sød parfume, pelsfrakker, på brede hæle ved siden af bedsteforældre med vandrestave, flade kasketter og aviser under armene. Klichebilleder, højre. Men klichébillederne eksisterede virkelig. Og nu, uanset om det stormer eller sner, kan du se seniorer i stramme cykelshorts, kvinder med vandrestave gå (udtale det på tysk!) og endda på strandpromenaden hopper ældre kvinder og mænd i Østersøen om efteråret , at svømme en vovet omgang, fordi de "altid har gjort det på den måde". De er mere raske end de midaldrende og går helst en tur i bilen - de har ikke travlt, men i kassekøerne er de - når du selv har travlt.
For jeg skal være bevidst opmærksom på, at jeg også på et tidspunkt nok kommer til at snige mig ad landevejene i min bil (hvis jeg er heldig og stadig kan køre og stadig har en) og håber at blive lukket ind ved kassen, for den er her eller der gør ondt eller jeg har en lægetid, jeg synes jeg skal være mere eftergivende og have mere tålmodighed. Jeg havde også tålmodigheden i Sydamerika. De evigt lange køer med paraguayanerne...
Hvor kommer begrebet "forælder" fra?
Forældre. Det tyske ord "forældre" (fra indoeuropæisk al "næring, vokse") opstod i den tidlige middelalder ved at sætte lighedstegn mellem begreberne far og mor (gammelhøjtysk eltiron omkring 765 e.Kr.).
Hvor gammel føler du dig? Er der en fast indre alder? Måske!
Tid – målt ved uret – er noget meget subjektivt i vores respektive virkelighedsopfattelse. Ligesom den indre følte alder, hvorfra vi opfatter os selv. Jeg tror, at alle bliver hængende i en eller anden yndlingsalder og har deres selvbillede fast der, så de bliver bange hver gang, eller ikke hver gang, men oftere, når de kigger sig i spejlet og spørger sig selv: Hvem er det? Hvem er det? JEG? Jeg føler mig helt anderledes! - Dette svarer kun til min subjektive opfattelse og andres historier. For at bevise dette videnskabeligt, ville jeg være nødt til at lave noget forskning, som jeg måske gør. Se ovenfor: Dette er mit samlehjørne!
Absurd - Hvad er virkeligt?
Jeg tror, at noget som dette skete for mig for nylig: kollisionen af indre, opfattet alder med ydre udseende. Det var en følelse af absurditet, af uægthed, og alligevel var det mere virkeligt, fordi det ydre virkelig var synligt. Men var det mere virkeligt? Er den indre følelse af livet, den oplevede alder, ikke mere virkelig og vigtigere? ... Om situationen: Jeg rejste mig under et tv-program, gik på toilettet og blev chokeret over, hvad jeg så i badeværelsesspejlet. Jeg havde lige opført mig så sjovt og fjollet med min mand og følt mig så ung og så det her! Et ansigt med smilelinjer, der var ældre end jeg følte! Det skal jeg nok vænne mig til. Men jeg har heldigvis for travlt til at være forfængelig. Og jeg har ikke tid til at klage (hvilket ikke betyder, at jeg kan undvære det!). Ja: Der er magi iboende i enhver tidsalder. Jo ældre du bliver, jo mere hersker den indre magi. :-)
De perfekte voksne uden barndom?
Jeg tror også, det fungerer omvendt: Nogle gange er der tyveårige, der er tres indeni. Har du set de nye, unge nyhedsankre? Og disse faktisk stadig unge mennesker i perfekte (også gammeldags - gammeldags er det nye 'MODERNE') kostumer, i jakkesæt, med tre grader, fire børn, bøger, madlavningsprogrammer, blogs og... du ved hvad jeg betyde. Ja, de var bestemt født voksne. Du imponerer mig. Og de skræmmer mig. Hvad er vi for et samfund, hvis vi ikke længere har tid til barndommen?
Min personlige samling af tanker om emnet "tid" og "at blive ældre"
Hvor kommer ordet "alder" fra?
Oprindelse: Mellemhøjtysk alter, oldhøjtysk alter, germansk *aldra-, indoeuropæisk *altro-, som hører til roden *al- "at vokse, at nære"; ordet har været brugt siden omkring 800. Synonymer: alder.
Tid
For noget tid siden hørte jeg sætningen i et radiospil: "Kender vi hinanden fra en tid, hvor vi havde endnu mere liv foran os?" Det rørte mig.
Nu hvor jeg selv har passeret zenit, beskæftiger jeg mig nu og da uundgåeligt med emnet "tid" og at blive ældre.
Alder
Kender du ordsproget: Alle vil gerne blive gamle, men ingen vil være gamle?
I vores samfund ser det ud til at det at blive gammel ikke længere eksisterer så meget som det plejede, fordi alle vil se ud og være unge, ungdommelige, fit, smarte og sporty så længe som muligt. Der plejede at være rigtige bedstemødre med plisserede nederdele, perm, sød parfume, pelsfrakker, på brede hæle ved siden af bedsteforældre med vandrestave, flade kasketter og aviser under armene. Klichebilleder, højre. Men klichébillederne eksisterede virkelig. Og nu, uanset om det stormer eller sner, kan du se seniorer i stramme cykelshorts, kvinder med vandrestave gå (udtale det på tysk!) og endda på strandpromenaden hopper ældre kvinder og mænd i Østersøen om efteråret , at svømme en vovet omgang, fordi de "altid har gjort det på den måde". De er mere raske end de midaldrende og går helst en tur i bilen - de har ikke travlt, men i kassekøerne er de - når du selv har travlt.
For jeg skal være bevidst opmærksom på, at jeg også på et tidspunkt nok kommer til at snige mig ad landevejene i min bil (hvis jeg er heldig og stadig kan køre og stadig har en) og håber at blive lukket ind ved kassen, for den er her eller der gør ondt eller jeg har en lægetid, jeg synes jeg skal være mere eftergivende og have mere tålmodighed. Jeg havde også tålmodigheden i Sydamerika. De evigt lange køer med paraguayanerne...
Hvor kommer begrebet "forælder" fra?
Forældre. Det tyske ord "forældre" (fra indoeuropæisk al "næring, vokse") opstod i den tidlige middelalder ved at sætte lighedstegn mellem begreberne far og mor (gammelhøjtysk eltiron omkring 765 e.Kr.).
Hvor gammel føler du dig? Er der en fast indre alder? Måske!
Tid – målt ved uret – er noget meget subjektivt i vores respektive virkelighedsopfattelse. Ligesom den indre følte alder, hvorfra vi opfatter os selv. Jeg tror, at alle bliver hængende i en eller anden yndlingsalder og har deres selvbillede fast der, så de bliver bange hver gang, eller ikke hver gang, men oftere, når de kigger sig i spejlet og spørger sig selv: Hvem er det? Hvem er det? JEG? Jeg føler mig helt anderledes! - Dette svarer kun til min subjektive opfattelse og andres historier. For at bevise dette videnskabeligt, ville jeg være nødt til at lave noget forskning, som jeg måske gør. Se ovenfor: Dette er mit samlehjørne!
Absurd - Hvad er virkeligt?
Jeg tror, at noget som dette skete for mig for nylig: kollisionen af indre, opfattet alder med ydre udseende. Det var en følelse af absurditet, af uægthed, og alligevel var det mere virkeligt, fordi det ydre virkelig var synligt. Men var det mere virkeligt? Er den indre følelse af livet, den oplevede alder, ikke mere virkelig og vigtigere? ... Om situationen: Jeg rejste mig under et tv-program, gik på toilettet og blev chokeret over, hvad jeg så i badeværelsesspejlet. Jeg havde lige opført mig så sjovt og fjollet med min mand og følt mig så ung og så det her! Et ansigt med smilelinjer, der var ældre end jeg følte! Det skal jeg nok vænne mig til. Men jeg har heldigvis for travlt til at være forfængelig. Og jeg har ikke tid til at klage (hvilket ikke betyder, at jeg kan undvære det!). Ja: Der er magi iboende i enhver tidsalder. Jo ældre du bliver, jo mere hersker den indre magi. :-)
De perfekte voksne uden barndom?
Jeg tror også, det fungerer omvendt: Nogle gange er der tyveårige, der er tres indeni. Har du set de nye, unge nyhedsankre? Og disse faktisk stadig unge mennesker i perfekte (også gammeldags - gammeldags er det nye 'MODERNE') kostumer, i jakkesæt, med tre grader, fire børn, bøger, madlavningsprogrammer, blogs og... du ved hvad jeg betyde. Ja, de var bestemt født voksne. Du imponerer mig. Og de skræmmer mig. Hvad er vi for et samfund, hvis vi ikke længere har tid til barndommen?
Min personlige samling af tanker om emnet "tid" og "at blive ældre"
Hvor kommer ordet "alder" fra?
Oprindelse: Mellemhøjtysk alter, oldhøjtysk alter, germansk *aldra-, indoeuropæisk *altro-, som hører til roden *al- "at vokse, at nære"; ordet har været brugt siden omkring 800. Synonymer: alder.
Tid
For noget tid siden hørte jeg sætningen i et radiospil: "Kender vi hinanden fra en tid, hvor vi havde endnu mere liv foran os?" Det rørte mig.
Nu hvor jeg selv har passeret zenit, beskæftiger jeg mig nu og da uundgåeligt med emnet "tid" og at blive ældre.
Alder
Kender du ordsproget: Alle vil gerne blive gamle, men ingen vil være gamle?
I vores samfund ser det ud til at det at blive gammel ikke længere eksisterer så meget som det plejede, fordi alle vil se ud og være unge, ungdommelige, fit, smarte og sporty så længe som muligt. Der plejede at være rigtige bedstemødre med plisserede nederdele, perm, sød parfume, pelsfrakker, på brede hæle ved siden af bedsteforældre med vandrestave, flade kasketter og aviser under armene. Klichebilleder, højre. Men klichébillederne eksisterede virkelig. Og nu, uanset om det stormer eller sner, kan du se seniorer i stramme cykelshorts, kvinder med vandrestave gå (udtale det på tysk!) og endda på strandpromenaden hopper ældre kvinder og mænd i Østersøen om efteråret , at svømme en vovet omgang, fordi de "altid har gjort det på den måde". De er mere raske end de midaldrende og går helst en tur i bilen - de har ikke travlt, men i kassekøerne er de - når du selv har travlt.
For jeg skal være bevidst opmærksom på, at jeg også på et tidspunkt nok kommer til at snige mig ad landevejene i min bil (hvis jeg er heldig og stadig kan køre og stadig har en) og håber at blive lukket ind ved kassen, for den er her eller der gør ondt eller jeg har en lægetid, jeg synes jeg skal være mere eftergivende og have mere tålmodighed. Jeg havde også tålmodigheden i Sydamerika. De evigt lange køer med paraguayanerne...
Hvor kommer begrebet "forælder" fra?
Forældre. Det tyske ord "forældre" (fra indoeuropæisk al "næring, vokse") opstod i den tidlige middelalder ved at sætte lighedstegn mellem begreberne far og mor (gammelhøjtysk eltiron omkring 765 e.Kr.).
Hvor gammel føler du dig? Er der en fast indre alder? Måske!
Tid – målt ved uret – er noget meget subjektivt i vores respektive virkelighedsopfattelse. Ligesom den indre følte alder, hvorfra vi opfatter os selv. Jeg tror, at alle bliver hængende i en eller anden yndlingsalder og har deres selvbillede fast der, så de bliver bange hver gang, eller ikke hver gang, men oftere, når de kigger sig i spejlet og spørger sig selv: Hvem er det? Hvem er det? JEG? Jeg føler mig helt anderledes! - Dette svarer kun til min subjektive opfattelse og andres historier. For at bevise dette videnskabeligt, ville jeg være nødt til at lave noget forskning, som jeg måske gør. Se ovenfor: Dette er mit samlehjørne!
Absurd - Hvad er virkeligt?
Jeg tror, at noget som dette skete for mig for nylig: kollisionen af indre, opfattet alder med ydre udseende. Det var en følelse af absurditet, af uægthed, og alligevel var det mere virkeligt, fordi det ydre virkelig var synligt. Men var det mere virkeligt? Er den indre følelse af livet, den oplevede alder, ikke mere virkelig og vigtigere? ... Om situationen: Jeg rejste mig under et tv-program, gik på toilettet og blev chokeret over, hvad jeg så i badeværelsesspejlet. Jeg havde lige opført mig så sjovt og fjollet med min mand og følt mig så ung og så det her! Et ansigt med smilelinjer, der var ældre end jeg følte! Det skal jeg nok vænne mig til. Men jeg har heldigvis for travlt til at være forfængelig. Og jeg har ikke tid til at klage (hvilket ikke betyder, at jeg kan undvære det!). Ja: Der er magi iboende i enhver tidsalder. Jo ældre du bliver, jo mere hersker den indre magi. :-)
De perfekte voksne uden barndom?
Jeg tror også, det fungerer omvendt: Nogle gange er der tyveårige, der er tres indeni. Har du set de nye, unge nyhedsankre? Og disse faktisk stadig unge mennesker i perfekte (også gammeldags - gammeldags er det nye 'MODERNE') kostumer, i jakkesæt, med tre grader, fire børn, bøger, madlavningsprogrammer, blogs og... du ved hvad jeg betyde. Ja, de var bestemt født voksne. Du imponerer mig. Og de skræmmer mig. Hvad er vi for et samfund, hvis vi ikke længere har tid til barndommen?